onsdag den 12. marts 2014

Grafisk vægmaleri

For længe, længe siden viste jeg billeder af en væg, jeg var i gang med at male (her). Nu er der under to uger, til vi flytter ud af huset, så hvis jeg skal nå at vise det færdige resultat, er det ved at være nu. Så her kommer det:

fredag den 28. februar 2014

Ud på nye eventyr

Om 28 dage hiver vi vores liv op med rod og flytter det hele tværs over Atlanten til Redmond, WA. De sidste måneder er gået med at tage beslutningen, prøve at få det til at ske og så her på det seneste med rigtig, rigtig mange praktiske forberedelser. Simon skifter job indenfor Microsoft, så vi har sådan set nogen ret gode vilkår, men hold nu op, hvor er der bare meget, der skal gøres, selvom der kommer et hold flyttefolk og pakker for én. Af de større ting kan nævnes: søge om visa, gøre huset klar til udlejning, finde en lejer (ikke så nemt som det lyder), sortere og smide alt overflødigt ud, sælge to biler... Og derudover er der alle de små ting, som fylder hele min hverdag for tiden: opsige og framelde alt muligt, finde ud af hvordan vi får hunden med, få afsluttet alle mulige småting der skal gøres imens vi stadig bor i Danmark osv. Og så er der selvfølgelig en masse mennesker, vi skal nå at sige farvel til. Jeg blev temmelig forpustet, da jeg for to uger siden kiggede i vores kalender og kunne konstatere, at alle weekender frem til flytningen var fyldt op af overnattende gæster... Men det er jo selvfølgelig også dejligt, at folk er villige til at komme her, så vi ikke skal bruge de sidste uger på at køre land og rige rundt!

Når jeg fortæller folk, at vi skal flytte, synes de altid at det lyder spændende, og spørger, om jeg ikke glæder mig. For at være helt ærlig, så ved jeg det faktisk ikke. Jeg vil gerne af sted, for jeg tror det bliver en fed oplevelse, men lige nu er jeg så overvældet af alt det praktiske, at mine tanker kun strækker sig til den dag, vi flytter ud af huset. Alt derefter behøver jeg ikke forholde mig til endnu, så derfor gør jeg det heller ikke. Men det er noget, vi har drømt om at gøre i flere år. Tror endda jeg har nævnt det her på bloggen tidligere. Og nu bliver det altså til noget. Der sidder i hvert fald et amerikansk visum i mit pas :-)

torsdag den 27. februar 2014

Nemt Batman-kostume

I år ville Oscar være superhelt til fastelavn. Ikke en nærmere defineret superhelt, bare superhelt. Jeg ville gerne lave det selv (for jeg er ikke specielt imponeret over dem, man kan købe), men det skulle stadig være nemt. Så da jeg så, at H&M havde Batman- og Superman-nattøj i Oscars størrelse, tænkte jeg, at det måtte være udgangspunktet for hans udklædning i år.

 
Natbukserne blev skiftet ud med strømpebukser. Valget faldt på Batman, fordi det var nemmere at finde sorte strømpebukser end nogen i den rigtige blå farve. Derudover var der bare tilbage at sy en kappe. Kappen har jeg valgt at sætte fast med velcro på skuldrene af natblusen, for jeg ville ikke have noget med snore rundt om halsen, og samtidig ville jeg helst undgå at sy kappen permanent fast på natblusen. Jeg var lidt spændt på, om det ville virke, men det fungerer rigtig godt på den måde.


Kappen er sort på ydersiden og gul på indersiden. Jeg klippede bare to ens stykker stof ud i den størrelse, jeg syntes kappen skulle have - én sort og én gul. Stoffet er fra to gamle T-shirts, jeg havde liggende. Derefter klippede jeg et Batman-logo ud i sort og gul filt. Syede først de to dele af logoet sammen, og syede det derefter på det sorte stykke stof. Derefter syede jeg det sorte og det gule stykke stof sammen med vrangen udad, men lod bunden af kappen være åben, så jeg kunne vende den med den rigtige side udad. Til sidst syede jeg bunden sammen og to stykker velcro på hhv. kappen og skuldrene af natblusen.


Meget hurtigt lavet, men han er super glad for det. Faktisk så glad, at hans bamse også skulle have en Batman-kappe.

Og så skulle Konrads bamse selvfølgelig også have én. Konrad skal i øvrigt genbruge Oscars kostume fra sidste år.

tirsdag den 18. februar 2014

"Bliver du ikke ensom?"

I får lige et indlæg mere om det med at være hjemmegående. I dag handler det om det sociale, for det er en anden ting, jeg ofte bliver spurgt om, når folk hører, at jeg går hjemme. Jeg forstår egentlig godt, hvorfor de spørger, for når man fravælger den daglige kontakt med kolleger, kunne det jo se ud som om, man bliver meget alene. Det synes jeg bare ikke, jeg er. Jeg er ret god tid at være alene, så det var ikke en af mine største bekymringer inden jeg gik i gang. Men jeg er blevet positivt overrasket over, hvor socialt det egentlig kan være at gå hjemme og passe sit eget barn.

For det første er jeg jo aldrig alene, i og med at jeg er sammen med Konrad. Oscar er også meget hjemme, og så kommer Simon jo hjem hver aften (endda forholdsvist tidligt de fleste dage). Men jeg ved selvfølgelig godt, at det ikke er det, folk mener. De tænker på voksen-kontakt i løbet af dagen. Men selv det, er ikke noget problem. Udover alle de mennesker, man tilfældigt møder i løbet af en dag (postbudet, kassedamen og alle de andre), så er der især tre måder, jeg møder andre voksne.

Legestuerne: I København er der et overraskende stort udbud af legestuer, men selv helt heroppe, mangler de ikke. Den, vi oftest kommer i (i Helsinge), er åben to dage om ugen, og den er fyldt med søde voksne og børn. Jeg ville gerne komme der oftere, men som jeg skrev i forrige indlæg, så flyver tiden af sted, selvom jeg går hjemme, så det bliver desværre ikke til så meget. Der findes også en legestue i Hillerød, som vi endnu ikke har været i, fordi vi altid har så meget andet. Men legestuerne er i hvert fald et oplagt sted at finde "kolleger".

Netværk af hjemmegående: Jeg er også kommet med i et skønt online-netværk af hjemmegående i Københavns-området. Derigennem har jeg mødt flere søde mennesker, som jeg har set en del gange efterhånden - men igen ikke så meget, som jeg gerne ville.

Veninder: Den sidste større kilde til "voksen-kontakt" er mine gamle veninder og andre, jeg kender, der af den ene eller anden grund ikke er på arbejde i løbet af dagen, fx fordi de er på barsel, selvstændige, jobsøgende, har skæve arbejdstider osv. Det har vi også haft meget glæde af.

Så nej, jeg er ikke spor ensom, og havde jeg brug for mere voksen-kontakt, ville jeg ikke være i tvivl om, at jeg kunne finde det. Derudover er det også min klare overbevisning, at Konrad ikke savner kontakt med andre børn. Han trives i hvert fald rigtig godt. Han er både god til at lege alene og til at lege med andre børn. På den måde er han faktisk ikke så forskellig fra sin storebror, som har gået i vuggestue og nu går i børnehave :-)

fredag den 17. januar 2014

"Kan du godt få tiden til at gå?"

Et af de spørgsmål, jeg oftest har hørt det seneste år i forbindelse med mit valg om at gå
hjemme, har været en version af "Kan du godt få tiden til at gå?". Oftest fra bekymrede veninder. På en måde forstår jeg godt dem, der stiller spørgsmålet. Når jeg ikke har et rigtigt arbejde, ser det jo ud som om, jeg har 37 timers ekstra fritid hver uge. Det kan også undre mig, når jeg ser tilbage, at symaskinen fx ikke har været i gang i et helt år. I min hverdag giver spørgsmålet dog absolut ingen mening.

Den største grund til, at jeg stadig føler, at jeg har travlt, er lige fyldt 2 år. Det er hyggeligt, og han bliver nemmere og nemmere, men der er ingen tvivl om, at det samtidig et stort arbejde at have ham hjemme. Og heldigvis da, for det giver også en enorm mening i mit liv. Jeg prøver at inddrage ham så meget som muligt i det huslige, der uundgåeligt er en del af vores hverdag, og det går godt. Han hjælper med at tømme opvaskemaskine, putte tøj i vaskemaskinen (og trykke på knappen ikke mindst), putte kartoflerne op i gryden, rydde op osv. I starten var det selvfølgelig mere til besvær end til hjælp, men allerede nu hvor han netop er fyldt to, kan jeg mærke at det begynder at tippe, så det oftere er en reel hjælp. Men bortset fra det, så skal han jo også have skiftet ble, puttes, have mad, se andre børn og stimuleres på anden vis, og det tager jo alt sammen tid.

Den anden grund er, at jeg naturligvis udfører en større del af husarbejdet nu, end jeg gjorde tidligere. Det hører ligesom bare med, og jeg ville da synes, det var vildt urimeligt at dele det lige, når nu det kun er Simon, der går på arbejde. Han deltager stadig på lige fod, når han er hjemme, men jeg prøver så vidt muligt at nå det, der kan laves (med et barn) i løbet af dagen - indkøb, forberedelse af aftensmad, rengøring og tøjvask. Derudover afleverer jeg Oscar sent hver morgen, så i starten af dagen har jeg begge børn alene i et par timer eller tre.

Og sidst, men ikke mindst, så er jeg nok heller ikke typen, der nemt kommer til at sidde hjemme og kede mig. Hver gang vi har en formiddag, hvor vi ikke lige har andet, vi skal, tager vi på tur. Listen er lang: gåtur i skoven, picnic på stranden, naturlegeplads, shopping, biblioteket, cykeltur, svømmehallen, legestue, mødes med venner, zoologisk have, akvarium osv. Og udover planerne for, hvad jeg gerne vil lave sammen med Konrad, så har jeg jo også ting, jeg gerne vil lave for min egen skyld - få udgivet en artikel om mit speciale, lave krea-projekter, læse bøger, blogge osv.

Så svaret på spørgsmålet i overskriften er et klart JA. Tiden flyver, selvom jeg går hjemme.

fredag den 10. januar 2014

Et år som hjemmegående

Nu er der snart gået et år, siden jeg sidst skrev her på bloggen. Der er sket en masse i løbet af det år, men det kreative har ligget lidt stille, og det samme har motivationen til at skrive. Først og fremmest er det seneste år gået med at være hjemmegående husmor. Jeg var så bekymret for, om det nu var den rigtige beslutning, men når jeg ser tilbage på det, kunne det bare slet ikke have været anderledes. Vi har stor-hygget os! Vi har været på masser af ture, mødtes med en masse søde hjemmegående mødre og deres børn, og så har vi haft en dejlig masse dage, hvor vi ikke har skullet noget. Oscar har haft 1-2 ugentlige fridage og har ifølge børnehaven haft stor gavn af det.

Jeg synes, det har udviklet mig på rigtig mange punkter at gå hjemme med Konrad. Som hjemmegående er man selv ansvarlig for alt - der er ingen, der kommer med opgaver, der skal løses. Det er fantastisk, men det er også svært at man selv er 100% ansvarlig for, hvordan man prioriterer tiden. I starten fór jeg rundt og lavede alt muligt i hjemmet som en rigtig HUSMOR. Men jeg fandt hurtigt ud af, at det ikke var det, der gjorde hverken mig selv eller min familie glade. Så langsomt lærte jeg at lade vasketøjet vente og i stedet tænke på tiden som en unik mulighed for at få nogen gode oplevelser sammen med drengene. Det har betydet, at huset i perioder har været mere rodet og beskidt end jeg kan lide at indrømme, men til gengæld føler jeg, at jeg har fået det ud af tiden, som jeg ønskede.

Min kommune giver, ligesom mange andre, tilskud til pasning af eget barn i op til 12 måneder. De 12 måneder er for mit vedkommende gået om 1½ måned. Jeg havde egentlig indstillet mig på, at det snart var ved at være tid til at komme ud på arbejdsmarkedet, og var i fuld gang med overvejelserne om, hvad jeg skulle søge og hvordan jeg kunne gøre mig selv attraktiv for en arbejdsgiver (på trods af "hullet" i mit CV). Det kunne dog godt se ud som om, det ikke bliver relevant lige med det samme. Men det må I høre mere om i en anden blogpost, for der er lige nogen ting, der skal falde på plads først.

Et par af vores udflugter:

Ser på ænder ved Slotssøen i Hillerød

Sild i ring på Den Blå Planet

Gribskov

torsdag den 28. februar 2013

Buksedragt til babypige

Jeg har haft et Minikrea-mønster til en buksedragt liggende siden jeg var gravid med Konrad, men jeg fik aldrig syet én til ham inden han voksede ud af størrelserne. Men nu har jeg endelig fået syet én. Den er til lille Johanne, som kom til verden for godt en uge siden, og som jeg glæder mig meget til at møde. Buksedragten er nok det mest komplicerede, jeg har syet indtil videre. Jeg har aldrig før syet tøj med hverken foer, trykknapper eller tittekant. Men jeg er vildt tilfreds med resultatet. Jeg synes bare den er blevet SÅ fin. Tittekanten var ikke en del af mønstret, men da stoffet er blomstret, så det helt fjollet ud, da jeg syede overdelen og underdelen sammen, og mønstret ikke passede sammen. Det ser man ikke, når der er en tittekant imellem, synes jeg.
Den er syet i babyfløjl, og med almindeligt bomuldsstof som foer. Begge dele er købt i Stof & Stil. Billederne blev ikke så gode, men den er allerede røget afsted med posten, så jeg kan ikke tage nogle nye.